08/01.2016

parkour:  en hurtig gennemgang af de urbane sportsgrene der er udsprunget i de senere år og deriblandt altså Parkour.
Basket er ligeledes en del af denne urbane tilblivelse, den er dog af ældre oprindelse.

Parkour er en form for løb, spring og hop der skal gøre at man kommer over alle de forhindringer der er på vejen, på en måde der er hurtig, flyvende og lavt.

Vi stillede en bane op i den lille sal og varmede naturligvis op after vi havde stillet banen op, naturligvis på en af Peters finurlige måder, (tak for alle knusene) :-)
Efter opvarmning gik vi i gang med at udfordre banen,

først 3 og 3 for at se hvordan den enkelte udførte de enkelte forhindringer, derefter skulle vi udfordre hinanden med forskellige løsninger.


Basket: igen opvarmning med driblinger til dans, meget sjovt påfund, og alle kunne være med.
derefter spil med scoring på mur, ingen driblinger og med mandsopdækning.
så spil stort set efter de gængse regler, og senere igen gik Peter ind i spillet og organiserede spillet, således der kom noget struktur i spillet og alle fik en forståelse for hvordan spillet faktisk skal spilles.

regler der ikke blev spillet efter var tilbagebold, 24 sek. afslutning.

Badminton - 05/01-2016

Badminton

Idag spillede vi badminton i mange variationer.
Vi startede med at varme op,  med ketcher. Vi løb rundt og skiftevis slog oppe i luften og nede i luften med ketcherne.  
Derefter skulle vi gå rundt imellem hinanden og slå til bolden 5 gange med baghånden/håndryggen oppe af og 5 gange med håndleddet op ad.  
Derefter skulle vi skyde 5 gange så højt vi kunne og 5 gange så lavt vi kunne. 

Så lavede vi noget udstrækning samt rotation i skulder og hofteleddet. Og til sidst lavede vi noget hop ned fra bænk og med det samme op igen.


Så skulle vi finde en makker og lige spille en kamp,  hvor bolden skulle blive i luften. 

Derefter gik vi over i noget 'rundt om nettet' og når man røg ud, skulle man tage en seddel med en aktivitet på,  udføre den og går over i næste spil rundt om nettet.  Når man så døde der gik man modsat vej som før.

Vi spillede noget badminton indenfor forskellige felter,  samt inden for dede samme felter.  Vi spillede noget badmintongolf hvor vi skulle ramme nogle hulahopringe.Inden matchene prøvede vi noget,  hvor vi skulle markere i hjørnerne.  Hjørnerne havde Nr.  1-2-3-4 og der stod en og råbte de tal man skulle markere ved.  Dette fandt jeg svært.

Vi spillede tilsidst nogle double match og byttede makkere og fik af vide, hvordan vi skulle serve samt fik prøvet det af 5 gange. 

Under hele forløbet blev vi gjort opmærksom, hvis vi holdt forkert på ketcheren (eksempelvis med tommel eller pegefingeren langs ketcheren - dette nedsætter fleksibiliteten).Vi sluttede af med evaluering.

Redskabsaktiviteter -

Sportsplanner - et godt læremiddel, hvor du kan tegne og inddrage indsatte videoer på ingen tid!

Biomekanisk - Bevægelsesmængden --> kroppens masse x hastighed.

Stemstilling betyder hvor højt du kommer op.

Inatimoment - lille inatimoment = meget rotation
Stort inatimoment = lidt rotation.

Forhøjet landing mindsker risiko for skader.

Fysisk modtagning - "løfter" personen rundt. Som modtager hjælper du personen fysisk.
Psykisk modtagning - Det er nok at du er i nærheden, da det er trygheden i, at du er der.
Sikkerhedmodtagning - Du skal være klar til at gribe ind og kunne "læse" situationen, men behøver ikke nødvendigvis at gribe ind.
Støttemodtagning - Her griber du ind for at støtte eleven. Du løfter dog ikke personen rundt.

Opvarmning: (der spilles musik under hele opvarmningen).
Først luntede de rundt i ring.
Derefter udvides løbningen til at løbe imellem hinanden og give high fives til dem de mødte.
Herefter blev det til sving i andres hænder og armkrog,

Det næste de skulle var at stå sammen to & to i en rundkreds. En løber mod de to næste i rundkredsen, som løfter personen op:

Derefter, i samme runkreds, laves en frem-tilbage-frem øvelse. De to "modtagere" stopper den løbende person med deres fjerneste hånd, skubber personen tilbage mod deres anden hånd, som igen skubber dem frem.

Så skulle de igen løbe imellem hinanden og skubbe skulder mod skulder (og spænde i kroppen samtidig).

Derefter skulle de gå sammen i grupper på 4. En starter med at lave en øvelse, og de andre gør efter. Dette går på tur. Øvelserne variere fra gruppe til gruppe.

Nu skal alle ligge i en stor cirkel og gøre efter Peter:
- lig på ryggen, rul op på skulder.
- lig på ryggen, rul om på maven.
- lig på maven, hovedet ned i gulvet, løft modsatte arm og ben.

Så skulle de gå sammen i par. De skulle skubbe hinanden væk (denne øvelse var på alle fire).
Derefter skulle de i samme par ligge modsat hinanden og den nederste skulle løfte den øverste:

Herefter, stadig i par, sidder de overfor hinanden på gulvet og skal med bøjede arme trække hinanden op.

Så går de igen sammen 4 og 4, og skal stille sig ved et kryds i gulvet. Skiftevis skal de finde på hoppevariationer, gerne ved brug af stregerne i gulvet. Denne øvelse variere fra gruppe til gruppe.

Det sidste led i opvarmningen er udstrækningen; De er stadig i grupper på 4, En starter med en måde at strække ud på og de andre gør efter. Dette går på tur, så alle skal vise mindst 1 måde at strække ud på.

De starter nu ud med at stå på hænder, et op af et redskab, eller med 1-2 modtagere. De får afvide at de skal kigge på hænderne og ikke maven,

Næste øvelse: 2 modtagere og en til at lade sig falde bagover og stå på hænder. Under hele forløbet skal den faldene person kigge på sine hænder. Modtagerne holder på bagside af lår og på ryggen.

Modtagerens opgave er at stå tæt på, og arbejde i benene. 

Næste øvelse: to modtagere tager imod en person som står på hænder forfra mod modtagerne. Modtagerne hjælper personen rundt. Modtagerne holder nærmeste hånd på skulderkrog og fjerneste hånd på ryggen.

Forlæns salto (sammenkrøllet): 2 modtagere; nærmeste hånd på biceps og fjerneste på triceps.
For at gøre denne øvelse nemmere kan den laves fra et højere punkt (f.eks. en ribbe) da man får samme følelse.

Trampolin prøvning:
2 modtagere holder den hoppende i hånden. Der hoppes på 3.Dette er for at få en fornemmelse af at hoppe i trampolinen.

Denne øvelse udvides med at modtagerne stadig skal hold eleven i hånden når de hopper. Eleven skal dog tage tilløb og hoppe med begge fødder i trampolinen. Ved springets slutning skal hænderne på den hoppende være i vejret.

Næste øvelse: 2 modtagere, Den hoppende skal hoppe op på en buk, derefter skal de hoppe på trampet og hænderne skal være oppe ved slut.

Den næste øvelse var en halv skrue, hvor der roteres om den længdegående akse.

Til sidst blev denne redskabsbane stillet op:

Først måtte de gerne bruge håndstøtte og derefter uden.
Rullefald først, så kolbøtter over skumplinte og derefter saltoer.

Redskabsaktiviteter - 09/10-2015

SELVSTÆNDIG PLANLÆGNING TIL REDSKABER

SALTO FRA A TIL Å

FORMÅL:

Indlæring af salto

REKVISITTER:

saltoplint, nedspringsmåtte og trampolin

BESKRIVELSE:

Saltoen kræver en del forudsætninger. Blandt andet skal gymnasten kunne holde sig sammenlukket med forsidespænding.
Forøvelser til salto er kolbøtter, som evt. kan trænes på skråbanen. Ophop i trampolinen med samlet afsæt er ligeledes en forudsætning.

Video:

https://www.youtube.com/watch?v=OGiOhqByd1s

Progression:

00:00-00:15 - 1

00:15-00:32 - 2

00:32-01:01 - 3

01:01-01:24 - 4

Redskabsaktiviteter - Springsikkerhedskursus - 09/10-2015

Idræt

Springsikkerhedskursus

Modtagningsformer

·      Støttemodtagning

·      Sikkerhedsmodtagning

·      Fysisk modtagning

·      Psykisk modtagning

Støttemodtagning

Hensigten ved støttemodtagning (hjælpemodtagning) er at hjælpe eleven med at få en fornemmelse med øvelsen eller springet. Den kan bidrage til at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. 

Modtageren at støtte eleven på den del af kroppen der mangler støtte, og eventuelle rotationsbevægelser kan hæmmes eller fremmes af modtageren.

Modtagerens fokuspunkter ved støttemodtagning:

·      Hvor skal hænderne placeres?

·      Hvornår skal jeg løftes, skubbes, støttes og bremses?

·      Hvor meget skal der løftes, skubbes, støttes og bremses?

·      Hvilken funktion understøtter en rotation, skrue og landing?

Støttemodtagning kan og bør i høj grad udføres af eleverne selv. Når de har de fysiske og motoriske forudsætninger, og der er etableret et velfungerende læringsmiljø, der er præget af respekt og tillid. 

Gennem samarbejde, kommunikation, refleksion og feedback samt en progression fra enkle mod mere komplekse og tekniske sværere øvelser optimeres læreprocesserne. 

Læreren kan have fokus på det vejledende element, hvor man vejleder eleverne i udførelsen af modtagningen, som således også er en færdighed, der skal læres.

Sikkerhedsmodtagning

Efterhånden som eleverne udvikler og opnår de tekniske, fysiske og mentale forudsætninger for selv at kunne udføre de forskellige øvelser og spring, bliver behovet for støttemodtagning mindre, og man kan vurderer om det er sikkert ”kun” at lave en sikkerhedsmodtagning. 

Sikkerhedsmodtagning er kendetegnet ved at man ikke påvirker bevægelsesmønstret fysisk, men at man er klar hvis der skulle ske noget uventet, og hvis der er risiko for skader. Hvis noget går galt, skal man være klar til udfører et rescue-spot.

Rescue-spot = redningsmodtagning

Det kan være svært at lave et rescue-spot, da man har meget kort tid til at reagerer, og agere hensigtmæssigt. Det er derfor vigtigt at man kender sine elevers forudsætninger og begræsninger hvad angår fysisk, teknik, mod og koncentrationsevne. 

Modtagerens fokuspunkter ved sikkerhedsmodtagning:

·      Sikre, at eleven lander på benene eller ryggen. Aldrig på hovedet/nakken med efterfølgende overbelastning af hvirvelsøjlen.

·      Sikre, at eleven ikke lander på eller rammer redskabet/trampetten. Modtageren placerer sig mellem afsætspunkt og forventet landingssted.

·      Sikre, at eleverne ikke springer over evne.

Behovet for rescue-spotting, som følge af at noget går galt, kan mindskes ved:

·      Velstruktureret planlægning og organisering.

·      At læreren har autoritet og viden til at kunne sætte grænser for de elever, der ikke selv kender grænsen.

·      At der altid er indgået aftale mellem modtagerne og den, der udfører øvelsen/springet, således alle er bevidste om, hvilken øvelse eller hvilket spring der udføres.

Man kan undgå at eleven lander på hovedet/nakken eller på redskabet, ved at fysisk skubbe til eleven. 

Fysisk modtagning

En modtagning der gives til elever, der ikke har kraft og/eller teknik til at udføre øvelse eller et specifikt spring. Denne modtagningsform bør begrænset mest muligt og erstattes af en hensigtsmæssig grundtræning.

Da det drejer sig om at give alle elever gode bevægelsesmønstre, og at elever i en klasse kan have forskellige forudsætninger kan fysisk modtagning i særlige tilfælde være hensigtsmæssig.

Det er dog vigtigt at eleverne kan vurderer deres egne forudsætninger, og at han/hun i forbindelse med spring eller øvelser ikke springer over evne.

Psykisk modtagning

Denne modtagning tager udgangspunkt i at eleven har behov for psykologisk støtte, og hvor læreren eller en anden modtager er opmærksom og følger eleven på tæt hold gennem hele springet.

Eleven har de fysiske og tekniske forudsætninger og kan udføre springet/øvelsen, men mangler modet til at gøre det helt selv.

Kidsvolley 1 & 5 - 02/10-2015

Boldspil (kidsvolley level 1 & 5)

Tema/Level	Level 1	Level 5
Serv	Spillet sættes i gang med underhåndsserv af en spiller fra vilkårlig position på banen. Der serves af den spiller, der har bolden.	Spilleren på servepladsen server. Der serves bag baglinien. Valgfri serv.  Rotér efter tre server af den samme spiller.
Karakteristika	Bolden skal gribes Bolden skal kastes over nettet i et forsøg, derfra hvor bolden er grebet. Spilleren må ikke gå med bolden. Når en spiller på ens eget hold kaster bolden over nettet, så roterer spillerne på holdet på én position i urets retning. Bolden er tabt når: Bolden ikke gribes, kastes i nettet eller kastes ud af banen. Når bolden tabes, forlader spilleren, der har begået fejlen banen. I tvivlstilfælde peger coachen spilleren ud, der skal forlade banen. En ny serv sætter spillet i gang igen. Tre bolde grebet i træk betyder, at én spiller befries og atter må komme ind på banen	Der er 4 spillere på hvert hold. Der må være max. 3 udskitningsspillere. Udskiftning sker efter, at man har spillet alle 4 pladser ifølge rotationsordenen. Der skiftes ind efter tur. Der er dog fri udskiftning ved skader.
Banen	Der spilles på en badmintonbane til de yderste streger i bredden, men de inderste streger i længden. Nethøjden er 2,00 meter. Overtrådt og berøring af nettet er tilladt, blot det ikke generer modstanderen.	Der spilles på en badmintonbane til de yderste streger i banen. Nethøjden er 2,10 meter.  Overtrådt er ikke tilladt. Berøring af nettet er ikke tilladt. Der dømmes teknisk hårdere.
Kamp	Spillængde: Der kan spilles 15 min. pr. kamp /eller der kan spilles til et af holdene har fem point. Én time-out pr. kamp.	Running score. De første to sæt spilles til 25 point. En time-out pr. sæt.

Litteratur: www.kidsvolley.dk

Parkour - Den didaktiske relationsmodel - 25/09-2015

Parkour

Hvorfor parkour?

Parkour passer til alle klassetrin, og det er en god aktivitet når det angår elevdifferentiering, inklusion og generelt kropsforståelse. 

Det er en primitiv sport da der ingen redskaber bruges, medmindre det regner, eleverne er nybegyndere og rammerne for undervisningen er en i nøgen gymnastikhal.
Udover det er sjovt og læringsrigtig samt masser af fart, som navnet indikere parkour, hurtigste vej. 

Den didaktiske relationsmodel

Årsagen til at vi bruger den didaktiske relationsmodel, er fordi den har flere komponenter end Illeris. Illeris har tre komponenter: Indhold, drivkræft og samspil. Hvorimod den didaktiske relationsmodel har seks, på kryds og på tværs. Den giver flere redskaber for undervisning, men det er dog ikke sikkert at undervisningen bliver bedre af den grund.

Læringsforudsætninger

Parkour er blevet en populær idrætsgren, som ligesom fodbold, er en ugentlig sport for mange unge. Det er in, og derfor en oplagt mulighed at inddrage i sin idrætsundervisning. Man ser parkour i mange film, og elevernes interesse er måske stigende, når idrætsundervisningen er anderledes, og indeholder en udfordrende og spædende idrætsgren, som de kender fra spædende elementer såsom medier, i form af film og videoer på youtube. 

Jeg mener også at der skal tænkes sværhedsgrad, når man snakker om parkour, og mulighed for udvikling. Eleverne skal kunne udvikle deres bevægelser, styrke og balance. Parkour ser jeg som en svær øvelse, der kræver koncentration og styrke, men også mod. Mod til at tage springet, hoppe, faldet osv. Jeg synes derfor det er vigtigt, at tænkes sværhedsgrad og niveauer, så eleverne tydeligt mærker udviklingen i at turde og kunne gennemføre et spring osv. 

Rammefaktorer

Når man snakker parkour, er det relevant, at spørge hvor det skal foregå?  I forhold til stedet hvor det skal udføres, er parkour en meget fleksibel udøvelse. Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej, derfor kan det både foregå udendørs, som indendørs. Da parkour oftest udøves i byområdet, kunne man tage undervisningen væk fra skolen, og skabe nogle nye rammer for idrætsundervisningen. I forhold til rammerne synes jeg det vigtigt med sikkerhed. Skal man have madrasser liggende under forhindringerne, i forhold til spring fra højere elementer osv. Det kunne også være en mulighed, hvis skolen har midler til det, at få professionelle parkour udøvere på besøg. 

Mål - fælles

Vores mål med parkour undervisningen er at få eleverne til, at lave sammensatte bevægelser, og dermed udvikle deres repertoire indenfor idrætsaktiviteter.

Da parkour er ved at blive en intrigeret del af idrætslivet, giver vi yderligere elverne mulighed for, at blive bekendte med den franske idrætsform, norm, værdi og relation.[1]

Indhold

Eleverne skal til modulafslutningen prøve at udforske parkour, på et normalt til lavt brugerniveau. Vi vil forsøge, at tage nogle af de øvelser vi var igennem med til parkour timerne fra os selv. Vi har snakket om ni øvelser – som vi ikke alle kan nå igennem – men vi starter med en middel øvelse, og kan derfra se om vi kan skrue en smule op for niveauet, lade det blive på samme niveau, eller skrue en smule op.

Af øvelser der kunne have interesse, kan disse tre nævnes: rullefald, speedball og hop/monkey

Parkour er heldigvis forholdsvis nem, at lave undervisningdifferentiering – også set i lyset af vi er tre i gruppen.

Læreprocessen

Tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, sker på baggrund af et allerede introduceret forløb, d. 30.9.2014. 
Forløbet vare 20 min og målgruppen er en sjetteklasse fra Mariboskole Østtofteafdelingen.
Forløbet er primært deduktivt - eleverne har ingen medbestemmelse for det underviste materiale, men opgaverne vil være så udvidet og brede, at eleverne let kan løse dem på deres måde.
Der vil ikke blive gået i detaljer med aktiviteternes navne, da det vil komplicere de 20 minutters undervisning. Fx en speedball bliver til: kom over bommen hurtigst muligt.
Forskellige aktiviteter vil blive presset ind, og disse delmetoder vil blive lavet i to-tre poster.

For eksempel

·      Rullefald

·      Speedball 

·      Hop/Monkey  

Vurdering

Da vi ikke har mulighed for, at vurdere elevernes udvikling som de har gemmengået det sidste stykke tid af undervisningsforløbet, da modulafslutningen skal afleveres inden vi skal udføre den i praksis. 

I stedet kan vi sætte en forventningsramme udfra deres alder, hvor vi for en 6. klasse kan forvente, at eleverne har en nogenlunde motorik. Hvis vi med parkour kan fange elevernes interesse og lyst til, at eksperimentere med en sport de (måske) ikke har prøvet tidligere.

Umiddelbart kan der opstå fejlkilder samt organisering problemer iform af: fysiske læringsmiljø og det psykiske læringsmiljø.