08/01.2016

parkour:  en hurtig gennemgang af de urbane sportsgrene der er udsprunget i de senere år og deriblandt altså Parkour.
Basket er ligeledes en del af denne urbane tilblivelse, den er dog af ældre oprindelse.

Parkour er en form for løb, spring og hop der skal gøre at man kommer over alle de forhindringer der er på vejen, på en måde der er hurtig, flyvende og lavt.

Vi stillede en bane op i den lille sal og varmede naturligvis op after vi havde stillet banen op, naturligvis på en af Peters finurlige måder, (tak for alle knusene) :-)
Efter opvarmning gik vi i gang med at udfordre banen,

først 3 og 3 for at se hvordan den enkelte udførte de enkelte forhindringer, derefter skulle vi udfordre hinanden med forskellige løsninger.


Basket: igen opvarmning med driblinger til dans, meget sjovt påfund, og alle kunne være med.
derefter spil med scoring på mur, ingen driblinger og med mandsopdækning.
så spil stort set efter de gængse regler, og senere igen gik Peter ind i spillet og organiserede spillet, således der kom noget struktur i spillet og alle fik en forståelse for hvordan spillet faktisk skal spilles.

regler der ikke blev spillet efter var tilbagebold, 24 sek. afslutning.

Badminton - 05/01-2016

Badminton

Idag spillede vi badminton i mange variationer.
Vi startede med at varme op,  med ketcher. Vi løb rundt og skiftevis slog oppe i luften og nede i luften med ketcherne.  
Derefter skulle vi gå rundt imellem hinanden og slå til bolden 5 gange med baghånden/håndryggen oppe af og 5 gange med håndleddet op ad.  
Derefter skulle vi skyde 5 gange så højt vi kunne og 5 gange så lavt vi kunne. 

Så lavede vi noget udstrækning samt rotation i skulder og hofteleddet. Og til sidst lavede vi noget hop ned fra bænk og med det samme op igen.


Så skulle vi finde en makker og lige spille en kamp,  hvor bolden skulle blive i luften. 

Derefter gik vi over i noget 'rundt om nettet' og når man røg ud, skulle man tage en seddel med en aktivitet på,  udføre den og går over i næste spil rundt om nettet.  Når man så døde der gik man modsat vej som før.

Vi spillede noget badminton indenfor forskellige felter,  samt inden for dede samme felter.  Vi spillede noget badmintongolf hvor vi skulle ramme nogle hulahopringe.Inden matchene prøvede vi noget,  hvor vi skulle markere i hjørnerne.  Hjørnerne havde Nr.  1-2-3-4 og der stod en og råbte de tal man skulle markere ved.  Dette fandt jeg svært.

Vi spillede tilsidst nogle double match og byttede makkere og fik af vide, hvordan vi skulle serve samt fik prøvet det af 5 gange. 

Under hele forløbet blev vi gjort opmærksom, hvis vi holdt forkert på ketcheren (eksempelvis med tommel eller pegefingeren langs ketcheren - dette nedsætter fleksibiliteten).Vi sluttede af med evaluering.

Redskabsaktiviteter -

Sportsplanner - et godt læremiddel, hvor du kan tegne og inddrage indsatte videoer på ingen tid!

Biomekanisk - Bevægelsesmængden --> kroppens masse x hastighed.

Stemstilling betyder hvor højt du kommer op.

Inatimoment - lille inatimoment = meget rotation
Stort inatimoment = lidt rotation.

Forhøjet landing mindsker risiko for skader.

Fysisk modtagning - "løfter" personen rundt. Som modtager hjælper du personen fysisk.
Psykisk modtagning - Det er nok at du er i nærheden, da det er trygheden i, at du er der.
Sikkerhedmodtagning - Du skal være klar til at gribe ind og kunne "læse" situationen, men behøver ikke nødvendigvis at gribe ind.
Støttemodtagning - Her griber du ind for at støtte eleven. Du løfter dog ikke personen rundt.

Opvarmning: (der spilles musik under hele opvarmningen).
Først luntede de rundt i ring.
Derefter udvides løbningen til at løbe imellem hinanden og give high fives til dem de mødte.
Herefter blev det til sving i andres hænder og armkrog,

Det næste de skulle var at stå sammen to & to i en rundkreds. En løber mod de to næste i rundkredsen, som løfter personen op:

Derefter, i samme runkreds, laves en frem-tilbage-frem øvelse. De to "modtagere" stopper den løbende person med deres fjerneste hånd, skubber personen tilbage mod deres anden hånd, som igen skubber dem frem.

Så skulle de igen løbe imellem hinanden og skubbe skulder mod skulder (og spænde i kroppen samtidig).

Derefter skulle de gå sammen i grupper på 4. En starter med at lave en øvelse, og de andre gør efter. Dette går på tur. Øvelserne variere fra gruppe til gruppe.

Nu skal alle ligge i en stor cirkel og gøre efter Peter:
- lig på ryggen, rul op på skulder.
- lig på ryggen, rul om på maven.
- lig på maven, hovedet ned i gulvet, løft modsatte arm og ben.

Så skulle de gå sammen i par. De skulle skubbe hinanden væk (denne øvelse var på alle fire).
Derefter skulle de i samme par ligge modsat hinanden og den nederste skulle løfte den øverste:

Herefter, stadig i par, sidder de overfor hinanden på gulvet og skal med bøjede arme trække hinanden op.

Så går de igen sammen 4 og 4, og skal stille sig ved et kryds i gulvet. Skiftevis skal de finde på hoppevariationer, gerne ved brug af stregerne i gulvet. Denne øvelse variere fra gruppe til gruppe.

Det sidste led i opvarmningen er udstrækningen; De er stadig i grupper på 4, En starter med en måde at strække ud på og de andre gør efter. Dette går på tur, så alle skal vise mindst 1 måde at strække ud på.

De starter nu ud med at stå på hænder, et op af et redskab, eller med 1-2 modtagere. De får afvide at de skal kigge på hænderne og ikke maven,

Næste øvelse: 2 modtagere og en til at lade sig falde bagover og stå på hænder. Under hele forløbet skal den faldene person kigge på sine hænder. Modtagerne holder på bagside af lår og på ryggen.

Modtagerens opgave er at stå tæt på, og arbejde i benene. 

Næste øvelse: to modtagere tager imod en person som står på hænder forfra mod modtagerne. Modtagerne hjælper personen rundt. Modtagerne holder nærmeste hånd på skulderkrog og fjerneste hånd på ryggen.

Forlæns salto (sammenkrøllet): 2 modtagere; nærmeste hånd på biceps og fjerneste på triceps.
For at gøre denne øvelse nemmere kan den laves fra et højere punkt (f.eks. en ribbe) da man får samme følelse.

Trampolin prøvning:
2 modtagere holder den hoppende i hånden. Der hoppes på 3.Dette er for at få en fornemmelse af at hoppe i trampolinen.

Denne øvelse udvides med at modtagerne stadig skal hold eleven i hånden når de hopper. Eleven skal dog tage tilløb og hoppe med begge fødder i trampolinen. Ved springets slutning skal hænderne på den hoppende være i vejret.

Næste øvelse: 2 modtagere, Den hoppende skal hoppe op på en buk, derefter skal de hoppe på trampet og hænderne skal være oppe ved slut.

Den næste øvelse var en halv skrue, hvor der roteres om den længdegående akse.

Til sidst blev denne redskabsbane stillet op:

Først måtte de gerne bruge håndstøtte og derefter uden.
Rullefald først, så kolbøtter over skumplinte og derefter saltoer.

Redskabsaktiviteter - 09/10-2015

SELVSTÆNDIG PLANLÆGNING TIL REDSKABER

SALTO FRA A TIL Å

FORMÅL:

Indlæring af salto

REKVISITTER:

saltoplint, nedspringsmåtte og trampolin

BESKRIVELSE:

Saltoen kræver en del forudsætninger. Blandt andet skal gymnasten kunne holde sig sammenlukket med forsidespænding.
Forøvelser til salto er kolbøtter, som evt. kan trænes på skråbanen. Ophop i trampolinen med samlet afsæt er ligeledes en forudsætning.

Video:

https://www.youtube.com/watch?v=OGiOhqByd1s

Progression:

00:00-00:15 - 1

00:15-00:32 - 2

00:32-01:01 - 3

01:01-01:24 - 4

Redskabsaktiviteter - Springsikkerhedskursus - 09/10-2015

Idræt

Springsikkerhedskursus

Modtagningsformer

·      Støttemodtagning

·      Sikkerhedsmodtagning

·      Fysisk modtagning

·      Psykisk modtagning

Støttemodtagning

Hensigten ved støttemodtagning (hjælpemodtagning) er at hjælpe eleven med at få en fornemmelse med øvelsen eller springet. Den kan bidrage til at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. 

Modtageren at støtte eleven på den del af kroppen der mangler støtte, og eventuelle rotationsbevægelser kan hæmmes eller fremmes af modtageren.

Modtagerens fokuspunkter ved støttemodtagning:

·      Hvor skal hænderne placeres?

·      Hvornår skal jeg løftes, skubbes, støttes og bremses?

·      Hvor meget skal der løftes, skubbes, støttes og bremses?

·      Hvilken funktion understøtter en rotation, skrue og landing?

Støttemodtagning kan og bør i høj grad udføres af eleverne selv. Når de har de fysiske og motoriske forudsætninger, og der er etableret et velfungerende læringsmiljø, der er præget af respekt og tillid. 

Gennem samarbejde, kommunikation, refleksion og feedback samt en progression fra enkle mod mere komplekse og tekniske sværere øvelser optimeres læreprocesserne. 

Læreren kan have fokus på det vejledende element, hvor man vejleder eleverne i udførelsen af modtagningen, som således også er en færdighed, der skal læres.

Sikkerhedsmodtagning

Efterhånden som eleverne udvikler og opnår de tekniske, fysiske og mentale forudsætninger for selv at kunne udføre de forskellige øvelser og spring, bliver behovet for støttemodtagning mindre, og man kan vurderer om det er sikkert ”kun” at lave en sikkerhedsmodtagning. 

Sikkerhedsmodtagning er kendetegnet ved at man ikke påvirker bevægelsesmønstret fysisk, men at man er klar hvis der skulle ske noget uventet, og hvis der er risiko for skader. Hvis noget går galt, skal man være klar til udfører et rescue-spot.

Rescue-spot = redningsmodtagning

Det kan være svært at lave et rescue-spot, da man har meget kort tid til at reagerer, og agere hensigtmæssigt. Det er derfor vigtigt at man kender sine elevers forudsætninger og begræsninger hvad angår fysisk, teknik, mod og koncentrationsevne. 

Modtagerens fokuspunkter ved sikkerhedsmodtagning:

·      Sikre, at eleven lander på benene eller ryggen. Aldrig på hovedet/nakken med efterfølgende overbelastning af hvirvelsøjlen.

·      Sikre, at eleven ikke lander på eller rammer redskabet/trampetten. Modtageren placerer sig mellem afsætspunkt og forventet landingssted.

·      Sikre, at eleverne ikke springer over evne.

Behovet for rescue-spotting, som følge af at noget går galt, kan mindskes ved:

·      Velstruktureret planlægning og organisering.

·      At læreren har autoritet og viden til at kunne sætte grænser for de elever, der ikke selv kender grænsen.

·      At der altid er indgået aftale mellem modtagerne og den, der udfører øvelsen/springet, således alle er bevidste om, hvilken øvelse eller hvilket spring der udføres.

Man kan undgå at eleven lander på hovedet/nakken eller på redskabet, ved at fysisk skubbe til eleven. 

Fysisk modtagning

En modtagning der gives til elever, der ikke har kraft og/eller teknik til at udføre øvelse eller et specifikt spring. Denne modtagningsform bør begrænset mest muligt og erstattes af en hensigtsmæssig grundtræning.

Da det drejer sig om at give alle elever gode bevægelsesmønstre, og at elever i en klasse kan have forskellige forudsætninger kan fysisk modtagning i særlige tilfælde være hensigtsmæssig.

Det er dog vigtigt at eleverne kan vurderer deres egne forudsætninger, og at han/hun i forbindelse med spring eller øvelser ikke springer over evne.

Psykisk modtagning

Denne modtagning tager udgangspunkt i at eleven har behov for psykologisk støtte, og hvor læreren eller en anden modtager er opmærksom og følger eleven på tæt hold gennem hele springet.

Eleven har de fysiske og tekniske forudsætninger og kan udføre springet/øvelsen, men mangler modet til at gøre det helt selv.

Kidsvolley 1 & 5 - 02/10-2015

Boldspil (kidsvolley level 1 & 5)

Tema/Level	Level 1	Level 5
Serv	Spillet sættes i gang med underhåndsserv af en spiller fra vilkårlig position på banen. Der serves af den spiller, der har bolden.	Spilleren på servepladsen server. Der serves bag baglinien. Valgfri serv.  Rotér efter tre server af den samme spiller.
Karakteristika	Bolden skal gribes Bolden skal kastes over nettet i et forsøg, derfra hvor bolden er grebet. Spilleren må ikke gå med bolden. Når en spiller på ens eget hold kaster bolden over nettet, så roterer spillerne på holdet på én position i urets retning. Bolden er tabt når: Bolden ikke gribes, kastes i nettet eller kastes ud af banen. Når bolden tabes, forlader spilleren, der har begået fejlen banen. I tvivlstilfælde peger coachen spilleren ud, der skal forlade banen. En ny serv sætter spillet i gang igen. Tre bolde grebet i træk betyder, at én spiller befries og atter må komme ind på banen	Der er 4 spillere på hvert hold. Der må være max. 3 udskitningsspillere. Udskiftning sker efter, at man har spillet alle 4 pladser ifølge rotationsordenen. Der skiftes ind efter tur. Der er dog fri udskiftning ved skader.
Banen	Der spilles på en badmintonbane til de yderste streger i bredden, men de inderste streger i længden. Nethøjden er 2,00 meter. Overtrådt og berøring af nettet er tilladt, blot det ikke generer modstanderen.	Der spilles på en badmintonbane til de yderste streger i banen. Nethøjden er 2,10 meter.  Overtrådt er ikke tilladt. Berøring af nettet er ikke tilladt. Der dømmes teknisk hårdere.
Kamp	Spillængde: Der kan spilles 15 min. pr. kamp /eller der kan spilles til et af holdene har fem point. Én time-out pr. kamp.	Running score. De første to sæt spilles til 25 point. En time-out pr. sæt.

Litteratur: www.kidsvolley.dk

Parkour - Den didaktiske relationsmodel - 25/09-2015

Parkour

Hvorfor parkour?

Parkour passer til alle klassetrin, og det er en god aktivitet når det angår elevdifferentiering, inklusion og generelt kropsforståelse. 

Det er en primitiv sport da der ingen redskaber bruges, medmindre det regner, eleverne er nybegyndere og rammerne for undervisningen er en i nøgen gymnastikhal.
Udover det er sjovt og læringsrigtig samt masser af fart, som navnet indikere parkour, hurtigste vej. 

Den didaktiske relationsmodel

Årsagen til at vi bruger den didaktiske relationsmodel, er fordi den har flere komponenter end Illeris. Illeris har tre komponenter: Indhold, drivkræft og samspil. Hvorimod den didaktiske relationsmodel har seks, på kryds og på tværs. Den giver flere redskaber for undervisning, men det er dog ikke sikkert at undervisningen bliver bedre af den grund.

Læringsforudsætninger

Parkour er blevet en populær idrætsgren, som ligesom fodbold, er en ugentlig sport for mange unge. Det er in, og derfor en oplagt mulighed at inddrage i sin idrætsundervisning. Man ser parkour i mange film, og elevernes interesse er måske stigende, når idrætsundervisningen er anderledes, og indeholder en udfordrende og spædende idrætsgren, som de kender fra spædende elementer såsom medier, i form af film og videoer på youtube. 

Jeg mener også at der skal tænkes sværhedsgrad, når man snakker om parkour, og mulighed for udvikling. Eleverne skal kunne udvikle deres bevægelser, styrke og balance. Parkour ser jeg som en svær øvelse, der kræver koncentration og styrke, men også mod. Mod til at tage springet, hoppe, faldet osv. Jeg synes derfor det er vigtigt, at tænkes sværhedsgrad og niveauer, så eleverne tydeligt mærker udviklingen i at turde og kunne gennemføre et spring osv. 

Rammefaktorer

Når man snakker parkour, er det relevant, at spørge hvor det skal foregå?  I forhold til stedet hvor det skal udføres, er parkour en meget fleksibel udøvelse. Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej, derfor kan det både foregå udendørs, som indendørs. Da parkour oftest udøves i byområdet, kunne man tage undervisningen væk fra skolen, og skabe nogle nye rammer for idrætsundervisningen. I forhold til rammerne synes jeg det vigtigt med sikkerhed. Skal man have madrasser liggende under forhindringerne, i forhold til spring fra højere elementer osv. Det kunne også være en mulighed, hvis skolen har midler til det, at få professionelle parkour udøvere på besøg. 

Mål - fælles

Vores mål med parkour undervisningen er at få eleverne til, at lave sammensatte bevægelser, og dermed udvikle deres repertoire indenfor idrætsaktiviteter.

Da parkour er ved at blive en intrigeret del af idrætslivet, giver vi yderligere elverne mulighed for, at blive bekendte med den franske idrætsform, norm, værdi og relation.[1]

Indhold

Eleverne skal til modulafslutningen prøve at udforske parkour, på et normalt til lavt brugerniveau. Vi vil forsøge, at tage nogle af de øvelser vi var igennem med til parkour timerne fra os selv. Vi har snakket om ni øvelser – som vi ikke alle kan nå igennem – men vi starter med en middel øvelse, og kan derfra se om vi kan skrue en smule op for niveauet, lade det blive på samme niveau, eller skrue en smule op.

Af øvelser der kunne have interesse, kan disse tre nævnes: rullefald, speedball og hop/monkey

Parkour er heldigvis forholdsvis nem, at lave undervisningdifferentiering – også set i lyset af vi er tre i gruppen.

Læreprocessen

Tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, sker på baggrund af et allerede introduceret forløb, d. 30.9.2014. 
Forløbet vare 20 min og målgruppen er en sjetteklasse fra Mariboskole Østtofteafdelingen.
Forløbet er primært deduktivt - eleverne har ingen medbestemmelse for det underviste materiale, men opgaverne vil være så udvidet og brede, at eleverne let kan løse dem på deres måde.
Der vil ikke blive gået i detaljer med aktiviteternes navne, da det vil komplicere de 20 minutters undervisning. Fx en speedball bliver til: kom over bommen hurtigst muligt.
Forskellige aktiviteter vil blive presset ind, og disse delmetoder vil blive lavet i to-tre poster.

For eksempel

·      Rullefald

·      Speedball 

·      Hop/Monkey  

Vurdering

Da vi ikke har mulighed for, at vurdere elevernes udvikling som de har gemmengået det sidste stykke tid af undervisningsforløbet, da modulafslutningen skal afleveres inden vi skal udføre den i praksis. 

I stedet kan vi sætte en forventningsramme udfra deres alder, hvor vi for en 6. klasse kan forvente, at eleverne har en nogenlunde motorik. Hvis vi med parkour kan fange elevernes interesse og lyst til, at eksperimentere med en sport de (måske) ikke har prøvet tidligere.

Umiddelbart kan der opstå fejlkilder samt organisering problemer iform af: fysiske læringsmiljø og det psykiske læringsmiljø.

Løb, spring og kast 18/09-2015

Løb:

Løb i folkeskolen

Agilitybane:

Tempo	Her ligges der hulahopringe ud, som børnene skal steppe igennem.	Her er fokus på almen kropsbevægelse/holdning.
Interval	Der spurtes frem til næste forhindring	Fokus på intervalløb og anaerob træning, herunder syretræning. Hælafsæt
Løb med armene nede langs kroppen	Bevægelseskinetik	Dette bør prøves, for at få fornemmelsen for, hvor meget armene har af betydning.
Løb med STORE sving med armene	Bevægelseskinetik	Dette bør prøves, for at få fornemmelsen for, hvor meget armene har af betydning.
Fartleg	Agilitybane -  se billede.	Her skal der tænkes på forskellige løbestile og hælsætning. (Herunder også hvor meget hælene egentlig er i jorden og hvor lidt).

Intervaltræning er en god og vigtig træningsform for løbere. Formålet er at forbedre den maksimale iltoptagelseshastighed og dermed kondition. Det er især vigtigt for løbere, der skal præstere i en løbekonkurrence, der varer et sted mellem 3 og 30 minutter, eller som grundlag for mere specifik udholdenhedstræning med henblik på længere løb.

Tempotræningen er kendetegnet ved, at der løbes med høj hastighed i en længere periode. Tempotræningen kan løbes enten som én tur, fx 5 km, eller deles op i mindre bidder, fx 2 x 3km med en kort pause på 1½ minut. Tempotræningen løbes på syregrænsen eller lige under.

Litteratur:

http://www.netdoktor.dk/sport/traening/konditions_traening.htm

Idræt, teori og praksis. 3. udgave

http://www.dansksportsmedicin.dk/pdf/201002.pdf

Spring:
Længdespring

Længdespring har altid været en populær disciplin, og den er kendt helt tilbage fra Grækenlands antikke OL. I længdespring er det vigtigt med et godt tilløb, det rigtige afsæt og en svævefase, hvor der gøres klar til landing.

Tilløb

Et godt længdespring starter med et ordentligt tilløb. Tilløbet skal være så hurtigt som muligt, men hvor det stadig er muligt at kunne få et ordentligt afsæt. Begyndere har ofte et tilløb på 12-19 skridt, før de sætter af, mens de erfarne springere har et tilløb på 20-22 skridt.

Det er vigtigt i tilløbet, at knæene holdes oppe, således at lårene er i vandret – også i de sidste skridt hen mod afsættet.

Afsæt

Afsættet er for mange den sværeste del at udføre korrekt. For at komme så langt som muligt skal man bruge musklernes elastiske egenskaber. Det sker ved at sænke tyngdepunktet på den næstsidste kontaktfod. Dermed er musklerne trukket lidt mere og kan derfor skabe en større kraft. Samtidig presses hoften frem, og afsætsbenet bliver mere aktivt og foretager et gribende, nedad- og bagudrettet fodisæt på planken. På den måde mister man mindre hastighed på planken under afsættet. Derudover fører disse bevægelser til, at man får et bedre ”løft” i afsættet, da tyngdepunktet allerede er på vej opad fra det næstsidste fodisæt og henover planken.

Illustrationen viser, hvordan et længdespring skal udføres med hængestilen i svævefasen. 

I afsættet skal man også huske, at man ikke kun springer fremad, men også opad. En vinkel på 20 grader er den optimale afsætsvinkel. Udsving fra 15 til 25 grader er det mest ekstreme. Jo hurtigere tilløb, jo fladere vil afsætsvinklen typisk være.

Svævefase

Svævefasen er fasen efter afsættet, hvor man befinder sig i luften. I svævefasen skal man forberede sig på landingen. 

De tre mest populære måder at udføre svævefasen på er løbespringet, hængestilen og skolespringet. Det mest almindelige længdespring for unge atletikudøvere er skolespringet, som du kan læse mere om i teksten nedenfor.

Skolespringet

I skolespringet, som man også kalder skridtlængdespringet, handler det om at løfte svingbenet (det modsatte af afsætsbenet), så låret er vandret, hvor det forbliver igennem det meste af svævet. Den forreste arm skal op foran ansigtet, mens den bagerste arm føres ud til siden og derfra bagom og op over hovedet, hvor den møder den anden arm. Afsætsbenet føres med foden tæt under sædet frem og op til svingbenet, samtidig med at begge arme føres frem foran kroppen og ned under benene. Dermed er man klar til landingen.

Landing

I længdespring lander man, så hælene rammer jorden først. Lige efter at hælene har ramt sandet, bøjer man i benene, og bagdelen lander herefter lige bag eller ved siden af hælene. Armene føres frem, når man rammer jorden. Det gør man for at skyde tyngdepunktet frem, så man undgår at falde tilbage og dermed få en dårligere markering.

Kast:

Rå kraft
I kastedisciplinerne er der stor vægt på fart, tektik og rå kraft

I atletik er der fokus på at træne detaljerne og ikke kun være i aktion. Det kræver mange gentagelser og tålmodighed at få et kast til at sidde lige i skabet. Og da der kastes med ting, så er der også en række særlige sikkerhedskrav til deltagere. 

Kastedisciplinerne i atletik er spydkast, kuglestød og diskoskast. I skoleregi er det kun muligt at arbejde med de to første typer.

- vi har derfor valgt, at have fokus på spydkast.

Spydkast

Spydkast er en konkurrence, hvor man kombinerer teknik, fart og muskelkraft for at lave det længste kast. 

Sikkerhed og regler

I spydkast er sikkerheden meget vigtig, og det er vigtigt at overholde bestemte regler hver gang:

- Læg altid spyddet på jorden. Lad aldrig spyddet stå skråtstillet i jorden.

- Vent altid på signal, før du kaster. 

- Kast altid i samme retning, hvis flere personer kaster samtidig.

- Lav en tydelig kastelinje.

- Man må ikke bevæge sig ind i kastezonen, før der er givet signal om, at kastene er slut.

- I spydkast må man ikke røre eller træde over kastelinjen. Spyddet skal lande med spidsen først, men det behøver ikke at sidde fast i jorden. Et godt kast er ofte ét, hvor spyddet næsten lander helt fladt.

Tilløb, kast og afslutning

Tilløbets første del

Til denne del af tilløbet bruger man seks til otte skridt. Der er to ting, der er vigtige at have styr på, når man starter dette tilløb. Det ene er spyddets placering. Det skal være placeret en smule over hovedhøjde.

Den anden ting er den fart, man accelererer med. Det er vigtigt, at man ikke lægger for hurtigt ud. Så risikerer man nemlig, at der ikke er overskud til at sætte mere fart på, lige inden spyddet kastes.

Sådan kan man holde på et spyd

Klargøring til kastet

Anden del af tilløbet handler om skridtene lige før kastet. Her bruger man typisk fem til syv skridt, men man fører kastearmen tilbage og gør klar til kastet.

Når kastearmen er ført tilbage, kommer man til at løbe med siden mod kasteretningen. Det kan virke lidt uvant, men der er en god grund til, at man ikke løber med fronten mod kastelinjen. Der skal nemlig ske en masse ting til allersidst i tilløbet. Hvis man venter til sidste øjeblik med at føre spyddet tilbage, gør man kastet sværere end nødvendigt. 

Spydspidsen ligger nu i øjenhøjde. Kastearmen strækkes tilbage i en forspænding lidt over skulderen, og kroppen læner en smule tilbage. 

De sidste tre skridt i tilløbet er noget af det sværeste i spydkast. De kaldes impulsskridt og stemskridt. 

Man sætter af på venstre fod og krydser højre ben foran venstre ben. Lynhurtigt bevæger man venstre ben frem og sætter det stemmende og strakt i jorden. Dette skridt skal stoppe bevægelsen, så man ikke giver efter i selve kastet. 

De første to skridt er impulsskridt, mens det sidste er stemskridtet. Laver man de sidste tre skridt rigtigt, vil man få en speciel rytme, som nærmest kan beskrives 1-2-3-kast. Prøv at klappe rytmen: 1-2-3. Det kan være en hjælp til at få rytmen ind i kroppen, inden man går i gang med tilløbet.

Spydkast set fra siden

Selve kastet

Tredje del handler om kastet, hvor spyddet afleveres. Vi starter i stemskridtet. Når venstre fod rammer jorden, drejer og skubber man højre side af hoften kraftigt fremad. Husk at holde venstre ben strakt.

Nu følger kastearmen med op og fremad. Bøj albuen, så hånden kommer til at ligge lidt bag ved albuen. Tryk opad, og ret armen eksplosivt ud. Slip spyddet lidt foran hovedet. Det er vigtigt, at man fører albuen opad og tæt forbi øret. Det føles næsten som et slag højt over hovedet. Pas på, at spidsen på spyddet ikke kommer til at tippe for meget op i afleveringen.

Omtrædningen

Lige når man har sluppet spyddet, bruger man et til to skridt på at stoppe den overskydende fart fra tilløbet. Det er normalt at bruge et par meter til dette. Man skal afpasse sit tilløb, så man slipper spyddet ca. en spydlængde fra kastelinjen.

Muskelgrupperne: Nedre del af kroppen

Sikkerhed frem for alt